Når vi fodrer hesten forkert, får den mavesår.
Dyrlæge Nanna Luthersson har ud fra mange undersøgelser konkluderet, at 53 % af de undersøgte heste, alt fra hygge- til væddeløbsheste, havde mavesår.
De fleste af os er tilbøjelige til at tænke, dét der gælder i hvert fald ikke for min hest , den bliver passet rigtig godt og er ikke stresset.
Men faktum er, at sådan ser virkeligheden ikke ud.
Som minimum har hver anden af alle vore heste mavesår.

Hestens tarmsystem og funktion
Deres system er forskelligt fra vores, de er planteædere og har et meget langt og komplekst tarmsystem, der er afhængigt af, kontinuerligt at få tilført foder, fordi hestens mavesæk konstant producerer mavesyre.
Den kontinuerlige syreproduktion i hestens mavesæk, er en af de faktorer, der skaber rigtig mange problemer for hesten.

For at forstå, hvorfor der opstår mavesår hos hestene, er det vigtigt at vide, hvad der sker, når hesten spiser.

Det hele starter i munden
Hesten bider græsset af med fortænderne.
Derefter tygger kindtænderne løs i cirkelbevægelser, for at findele og male foderet og blande det grundigt med spyt. Spyttet er meget vigtigt, fordi det indeholder enzymer, som allerede i munden begynder at nedbryde græsset. Hestens tænder vokser hele livet, hvilket er hensigtsmæssigt, fordi tænderne udsættes for store påvirkninger.
Undersøgelser viser, at jo mere stråfoder/hø eller wrap hesten spiser, i modsætning til korn- og müeslifodring, des mere korrekt bruger og dermed slider den sine tænder, fordi det kræver meget mere af tænderne, at spise stråfoder end korn/müesli foder.

Forsøg viser at
Når hesten spiser 1 kg korn, så tygger den 1.000 gange og producerer 3 l spyt. 
Når hesten derimod spiser 1 kg hø/tørt wrap, så tygger den 3.500 gange og dermed får den et meget bedre slid af tandspidserne og producerer 10-12 l spyt, hvilket er med til at neutralisere mavesyren.

Når hesten har tygget foderet, synker den det og foderet kommer derefter via spiserøret ned i hestens mavesæk.

Det er i mavesækken, at mavesårene sidder.
Mavesækkens rumfang er ca. 8-12 l
Det er her, den kontinuerlig mavesyreproduktion foregår, for at spalte næringsstofferne. Foderet er kun kort tid i mavesækken og fra at hesten har sunket den sidste mundfuld hø eller korn og indtil mavesækken er tømt for foder, går der kun ca. 45 minutter.
Mavesækkens form kan sammenlignes med en ballon. Den nederste godt og vel halvdel af ballonen er den røde del af mavesækken, den er foret med et kirtellag, som godt kan tåle saltsyren. Men efterhånden som tiden går og syren stiger i ballonen/mavesækken, så når syren, efter 4 timer, op over det beskyttende kirtellag og op til den følsomme slimhinde, den hvide del af mavesækken, som herefter begynder at blive nedbrudt og opløst af ætsningerne.
Det er der mange helt præcise studier på. Det tager 4 timer, efter mavesækken er tømt for foder, til den del af mavesækken, der kan tåle syren er fyldt op med mavesyre.
Produktionen af mavesyren foregår døgnets 24 timer, den er kontinuerlig og går aldrig i stå.
Mavesyren er saltsyre med en ph på 1,5
Den konstante syreproduktion har konsekvenser for rigtig mange heste, når vi ikke er opmærksomme på det.
Heste var jo oprindeligt steppedyr, som gik og smågræssede 16-20 timer i døgnet og det er deres system indrettet til.
Dvs. så længe hesten kontinuerligt spiser grønne/fordøjelige fibre, som fortrinsvis findes i græs, hø, wrap, lucerne, roepiller samt fiberpiller, så har den ingen problemer med mavesår. Grønne fibre har nemlig den egenskab, at kunne opsuge saltsyren i hestens mavesæk og dermed transportere den væk fra mavesækken, så saltsyren ikke kommer op i den ubeskyttede hvide del af mavesækken og dermed får mulighed for at ætse hul i mavesækkens slimhinde og forårsage mavesår.
Mange heste har adgang til halm eller frøgræshalm også kaldet ufordøjeligt grovfoder, men det indeholder ikke tilstrækkelige med de grønne fibre og har dermed ikke evnen til at kunne opsuge saltsyren.

Desuden er ufordøjeligt grovfoder i store mængder også en risikofaktor i udviklingen af mavesår. (Kilde: Nanna Luthersson)

Med ovenstående viden kan vi nu, hver især, være mere opmærksomme på at imødekomme hestens behov for, løbende at få transporteret syren væk fra mavesækken, sådan at mavesårene ikke opstår.

Opsadling af hest med tom mave
En anden situation, der er værd at være opmærksom på er, når du skal sadle hesten op og hvis hesten står med ”tom mave”, altså uden grønne fibre i mavesækken, så ligger gjorden nede under hestens bug, som så bliver trykket sammen og dermed kommer der pres på hele systemet under gjordspændingen og efterfølgende tryk fra gjorden presser saltsyren op i den følsomme del i mavesækken.

Måske kan man næsten tænke sig til, hvordan ætsningerne må føles?
Eller pludselig få en forståelse for, hvorfor hesten bliver urolig eller aggressiv under op sadlingen eller ridningen.
-Ja den indsigt kan være slem, så her kommer opskriften på, hvordan du straks løser det problem.

Hvis din hest står med tom mavesæk, dvs. uden grønne fibre i maven, når du skal til at ride, så er det godt, hvis du giver den en god håndfuld, af enten hø eller wrap, som den spiser, medens du får gjort det hele klar.
Fordi så kommer høet eller wrappen ned i mavesækken, hvilket neutraliserer mavesyren og dermed er der ingen irritation af slimhinden og så er alt igen godt for hesten.

Hvis du fodrer med korn eller andre stivelsesholdige produkter skal du også være opmærksom, fordi når hesten fodres med mere en 2 gram stivelse pr. 1 kg hest/pr. dag, øges risiko for mavesår.
Et godt råd i den forbindelse er altid, at give hø eller wrap før kornfodringen.

Manglende adgang til vand fx på foldene øger ligeledes mavesårsrisikoen.

Løsning på mavesårs problemet er derfor at:
– Hesten skal fodres kontinuerligt og tilstrækkeligt med kvalitets stråfoder som indeholder tilstrækkeligt af de grønne/fordøjelige fibre, både for at forhindre mavesår, men i høj grad også for at opretholde et stabilt blodsukker og energiniveau. Dvs. aldrig længere foderpauser end 6 timer fra hesten har slugt den sidste mundfuld til næste fodring.
– Indgår der korn i foderrationen, hold mængden under 2 g/pr. kg kropsvægt/pr. dag.
– Sørg altid for fri adgang til friskt vand.
Derudover er det vigtigt at balancere dens indtag af sukker og stivelse, så det svarer til hestens aktivitetsniveau.

Har du svært ved at nå at fodrer hesten, som den reelt har behov for, så kan en løsning på det problem være et slowfeedernet.
Læs mere om Regulator Completes slowfeedernet lige her